Tilbake til hovedside. Over til hule for skrivende leieboere eller inn til Galleri Gladys. Møt Ordkrutt (2005), som vi kalte oss, en gjeng skrivere. Her kommer en NY MENY en hovedmeny, over tekstene i dette huset.

Lidt af Raknerud-Slægtens Stamtavle

 

Af Lars Raknerud (1849 – 1919)

 

 

 

Nils Prestegaardsstranden, Næs Hedemarken, var gift med en Marthe. Deres Søn var Lars, gift med Eline Jensdatter, Hendes Moder, Anne, var fra Lodvigen eller havde ialdfald noget Føderaad derfra. – Lars og Elines Bølrn varMarthe, Jens, Nils og Anders. ­ - Marthe ble gift med en Lars Veldring (ogsaa kaldt ”Mærralars”). Deres Børn er Ole g.m.Lisbeth Ousdaleje (Sofienberg), Anne g.m. Ole Kleven, Lars Søberg, Elineg.m. Lars Lyjusveen (Kvamseje) og en Mathias, der først rejste til England og siden til Kina. – Jens druknede i Hamarvigen i 1872; hans Hustru Marthe og 2Børn Even og Kristine (den sidste gift med Peder Bakvigen)   er udvandrede til Amerika. – Andersg.m. Kristine lever i Engeland. Deres Børn Martinius og Lise er gifte; Den første er paa Kjeldsrudeje, de siste bor i Engeland.

 

Nils er født paa Berget (Storberget) den 19de Novbr 1814,hvor hans Forældre dengang boede som Inderster. Ved den tid kjøbte Bestefaderet Hjem i Ejdsvold; Bedstemoder skal ha været der ½ Aars tid, synes Far at huske, men han erindrer forresten intet til det. Bedstefader var igjen og arbejdede paa Øen, mener han; nok er det. Hjemmet blev strax efter afhændet.(Jens menes at være født paa Røsteje, Anders er født i en Limovn i Bergevigen.) Far husker, at de boede i en Limovn tæt ved Fjorden. Børnene gik somme tider oppi Bergehældingerne og sankede Kongler, der blæste en lun, mild Vind saa det var dejligt. Limvægge var der altsaa og Vandet fossede ind. Han husker at de engang stødte ut en Sten i Ovnsvægen for at faa Vandet ud.

 

Saa fikk Bestefader 10 Maal Jord at bruge av Viens Ejermansom den gang hed Holter. Til Hus havde de en Hytte istandbragt derved, at endel Bord blev slaaet op omkring nogle Graner. Der var Bedstefar til 1833.Bestefar begynte begynte ogsaa lidt efter lidt at handle med Mel og Kafe. Forresten vankede han paa flere steder, var paa Danmark i  1½ aar, paa Hovindsholm o.s.v.

 

Marthe blev gift; Jens var Skrædder og Rorsmand (i Storbaade paa Mjøsen), Andres var Husmand (i ”Kjelen”). Nils (Far) tjente for det meste paa Hovindsholm omrtr. 12 Aar i alt, men ikke efter hindanden; han var ogsaa andensteds som i Lodvigen og paa Danmark; han var ”Kjeldmand” paa Vien enVinter, laa saa koldt at Skindfeldhaarene rimed opmed Ørene om Natten.

 

Han blev kjendt med Mor paa Hovindsholm, hvor ogsaa hun tjente. De ble gift i 1846. Ved Augustlede i 1847 kjøbte de Kleven for 605 Spd., var paa Vigen alligevel Vinteren efter. Han solgte Per Vien 120 Td.Poteter a 1 Spd. Pr Tønde, men fik ikke alle de Penge, da P. gik Konkurs.Vinteren efter var Far paa Hvams Brænderi. Siden hjemme i Kleven. –

 

I 1852 døde baade Bedstefar og Bedstemor i November Maaned (den første den 2den og den sidste den 24deel. 25.) – Bedstefar kjøbte først ”Lokatsveen” av Raknerud. Thor Eriksen Balstad og Thor Hval havde kjøbt hele Raknerud, men soldte det halve til en Nils Olsen Skomager. Af denne kjøbte nok saa Bedstefar ”Lokatsveen” for 120Spd. Men da Nils Olsen ikke kunde klare sine Forpliktelser, maate Thorene tage det igjen, og nogle Uger, efterat Bedstefar havde kjøbt Lokatsveen kjøbte han af T & T Resten av halve Raknerud for 500 Spd. – Mor og far flyttede til Raknerud om Vaaren i 1853 (?)

 

 

Redaktør Lars Rakneruds tekst er gjengitt fra Nes Historielags skrift

Nes og Helgøya 1993



Raknerud er mest kjent som redaktør av DrammensTidende og Buskerud Blad og en av Norges mest betydelige pressemenn.

Den selvstendige Høyremannens kongstanke skal ha vært å formidle det som foregikk på landsbygden. ”Jeg skriver ikke for storkarer som leser Morgenbladet, jeg skriver for dem som ikke har råd til noen andre aviser enn Busken.”

Dette framgår av en supplerende artikkel i samme tidsskift forfattet av Nils Raknerud, redaktør Lars' oldebarn .

I dag heter avisen hans Drammens Tidende, men fortsatt Busken på folkemunne hos Moinger og folk i Nedre Eiker, kan en vennlig sentralborddame fortelle (febr.2003).

 

”Om Pressens pligt er tung iblandt

ved daglig Stid om Ret og Sandt

jeg var helt fri, - mig intet bandt.

Hva var det saa, jeg vilde?”

 

Slik lyder noen linjer fra hans 25års-jubiluemssang som redaktør i avisen, noe han var fra 1.januar 1884 og til sin død (8.september1919).